Det, som vi inderst inde tror, vi naar,
det, som vi elsker, haaber, det vil bøje
en Glorie af Straaler om vort Haar
og tænde Glansen i vort trætte Øje.
Den Længsel, som igennem Sjælen gaar,
den Gnist, der fra en anden Verden stammer,
har lyst igennem Tusinder af Aar
og slaar ved Livets Pinse ud i Flammer.
Og det er den, der breder Skønheds Skær
og gennem Livets Gang os alle lærer,
at Livet mer end Kød og Knogler er
og frem mod andre, fjerne Kyster bærer.
Se, denne Trang, mer end en Verden værd,
vor Higen her i Livet mod det bedste,
og Haabet om, hvad ej vi naa’de her,
vil Himlens Gud os skænke i det næste,
det, haaber jeg, du linde maa hos mig,
du lille Dreng, som tripper om i Kjolen,
saa vil og du faa Lyst at gaa en Vej,
som fører op mod Lyset, op mod Solen.