1.
Først er den en lille Skælm,
som, med Fingren lagt paa Mund
og med Øjne klare,
hvisker: prøv Du bare!
Hvor den Fyr er sød og kær,
og han kommer ganske nær,
og Du ta’er ham paa Dit Skød — — det har ingen Fare!
Skænk i, skænk i, skænk i mit Bæger!
Lyt under Druernes rankede Hvælv:
Vinen fortæller sit Levnetsløb selv!
KOR.
Skænk i, skænk i o. s. v.
JENS OMGANG. Jeg maa sige, I har medfødte umusikalske Anlæg. Det lyder anderledes end derhjemme i — — Naa, weiter! Synger.
2.
Saa er den en Jomfru rank,
smidig, svaj, med myge Hænder,
hun et Øjekast dig sender,
o, saa varmt, saa ømt.
Hvor det blide Øje falder,
glemmes Forsæt, Pligter, Alder,
fra Forstanden er Du rømt — — —
tys! Du har det drømt!
Skænk i, skænk i, skænk i mit Bæger.
Lyt under Druernes rankede Hvælv:
Vinen fortæller sit Levnetsløb selv!
KOR.
Skænk i, skænk i o. s. v.
JENS OMGANG synger.
3.
Saa blir den en Kæmpe stor,
med en Kølle i sin Haand;
Du er stærk — men som en Vaand;
han siger: nu er Du i Fare!
Staar Du imod Kæmpen op,
gennemryster han din Krop,
mens han ler: Ha, ha, ho, ho, prøv Du Kræfter bare!
Skænk i, skænk i, skænk i mit Bæger!
Lyt under Druernes rankede Hvælv:
Vinen fortæller sit Levnetsløb selv!
KOR.
Skænk i, skænk i o. s. v.
JENS OMGANG synger.
4.
Allersidst blir den en Ulv,
glubende, med skarpe Tænder,
op og ned han paa Dig vender,
til hvert Ledemod er ømt.
Intet synes Du og sanser,
Flammer for Dit Øje danser:
alle Flasker har Du tømt — —
tror Du ogsaa det er drømt?
Skænk i, skænk i, skænk i mit Bæger!
Lyt under Druernes rankede Hvælv:
Vinen fortæller sit Levnetsløb selv!
KOR.
Skænk i, skænk i o. s. v.
JENS OMGANG synger.
5.
Helle mig de første to,
de forliges, sødskendkærligt
op paa Regnbufarvers Bro.
Der kan ikke Kæmpen naa os,
der kan Ulven ikke flaa os,
hos de første vil jeg bo:
helle mig dem begge to!
Skænk i, skænk i, skænk i mit Bæger!
Lyt under Druernes rankede Hvælv:
Vinen fortæller sit Levnetsløb selv!
KOR.
Skænk i, skænk i o. s. v.