Hun kom fra det fattige Arbejderhjem —
Stolt og glad
Og frisk og klog
Hun var i sig selv et „levende“ Sprog,
Og hun tændte, hvor hun gik frem.
Af Fattigmands Ild i sin hvide Barm
Hun gjorde mig rig — hun væbned min Arm,
Trykked mig Staalet i Haanden og lo:
Plads for vort Arbejde — Plads for os to!