Mine Børn er mine Sange —
Ak, jeg havde andre smaa;
De blev puttet i en Skole,
Kan ej deres Fa’r forstaa;
Man vil proppe dem med Sprog —
En og anden Sæbesyder
Koger Hjernen under Laag .....
Til en Dag de højt udbryder:
Hjertet — hvor er Hjertets Ret —
Kom nu, Fa’r, og lær os det!
