Ræk mig din Haand — den er brun som min;
i Gaar drak jeg Vand, i Dag har jeg Vin,
i Dag har jeg Brød, i Morgen er jeg død —
aldrig har jeg Raad til at sørge.
Hvem er min Fa’r, og hvem er min Mo’r?
aa, der er saa meget paa den hele, vide Jord,
hvorom det ikke lønner sig at spørge.
I Dag er jeg frisk, i Dag er jeg sund,
ræk mig din Kind, saa kysser jeg din Mund!
vi er farende Folk, som hinanden forstaar:
vi er Fugle, frie Fugle,
vi kommer og gaar!
DORRIT gentager.
Vi er Fugle, frie Fugle,
vi kommer og gaar!