Vi gav Dig vore Gaver, vi gav Dig vort Maal,
Vi lagde i din Ungdom vort smidige Staal.
Syde maa vi alle,
Bruse maa vi alle, —
Kølnes maa vi ogsaa, om frem vi række vil.
Nu spørger vi: hvad brugte vore Gaver Du til?
Den store, nye Snekke, som glider af Havn,
Hvortil har den vel faaet den Dragehovedstavn?
Dragens Gab har Tænder,
Snekkens Mænd har Hænder;
Hænderne bør aldrig drage Alunshandsker paa.
Vi spørger Dig: hvi lod Du ej det store Bredsejl staa?
Der ganger udi Havet saa mange Slags Fisk;
Man bør ej stedse jage dem, der passer for en Disk.
Villing kan man have,
Torsk for kilden Mave;
Der lurer Haj i Havet, som Tigeren med Klo.
Hvi jog Du ikke Hajen og lod Villingen i Ro?
De Sildestimer springe, naar Torsken jager dem;
De store Hvaler springe imod Himmelbuen frem.
Spring med Hvalens Skare;
Lad de Smaafisk fare!
Højest Maal er bedste Maal. Saa sæt kun Livet til:
Den er vor Gave voksen, som Gaven bruge vil.