Rundt omkring ved Søen
Stritter Sivets Ringmur;
Hælvten ligger fældet
I lange gule Rør.
Gule Rør som Lanser,
Knækkede Fanestager —
Ak, hvor er Standarten,
Silken fra før?
Mosesækken gynger;
Blankt Vand under Dækket;
Aaen tømmer Kruset
I Søens dybe Kar;
Kan ej tømme Kruset,
Kan ikke Søen fylde —
Her har Tove levet,
Den Tove, som var.
Stridsmænd komme langvejs
Fra med kostbart Bytte,
Hugge Lansestagen
Mellem de gule Rør,
Kende saa mange Viser
Om knækkede Bannerstager —
Ingen om Standarten,
Silken fra før.
Jægerfoden gynger
Over Hængesækken,
Under Aftenvinden
Skovsøens Glar.
Jægerbuen spændes
Imod de øde Skove —
Det var, det var mod Tove,
Det Pileskud bar.