Hævd dig under Livets Nød,
sæt din Stolthed i at være
hensynsløs mod Lavhed,
øm imod din Ære!
Har Du hundrede Fejl: saa begynd med at trække
den ene fra Summen paa Pligternes Bud;
og til Maalet engang skal du række,
hvor du føler Dig selv som din Gud.
»Svage Mennesker«! saa lød
stedse Raabet mod vor Ære; —
sæt mod Raabet Viljen
til en Gud at være!
Hvad har Guderne forud for os, om vi mægted
at tro, hvad vi véd om vort Væsens Natur?
Det er Guderne selv, som har knægtet
os ned mellem Lænker og Bur.