Dog, det er godt, saadan det gik:
Du var — ja Du var en Musik —
Du henrev mig, begejstred mig,
og Du var kæk, og jeg blev kaad,
det fødte Smil, det fostred Graad
— o Gud, hvor jeg bar elsket Dig
og hvor vi to var unge!
Og læget blev mit syge Sind
og lappet blev min Lunge:
jeg bærer Frihed i mit Sind —
Du bar den paa din Tunge!