Gerne drikker jeg Kildevand— |
men helst til Vinen den røde;
aldrig jeg drikker af Floden, hvori
Rotter og Katte døde.
Rotter og Katte, og Hunde med,
svømmer omkring i Floden;
Kyper, sæt mig min »Rømer« frem,
som staar saa sikkert paa Foden.
Støt jeg staar paa min egen Grund,
og dér er Vindruen plantet;
jeg har vel endnu til en Liter Raad —
før jeg af Døden blir pantet.
Og kommer Du, Pantejøde, dér
— ligesaa haard som en Kristen —
og vil Du flaa mig til Hud og Haar
og lægge mig krum paa Risten:
saa vil vi nappes en Kende derom —
med Bægret i Haanden Du fanger,
saasandt som mit Vaaben er bedre end dit,
aldrig en farende Sanger!