Er Morgnen alt gaaet —
uden Daad, uden Daad?
Ligger vi dér paa Strømmen
som en afmastet Baad.
Uden Aarer, uden Gafler —
ej kan vi ro os frem;
kun fra Guldbryllupstafler
Salut over Hus og Hjem.
Meldahl og Øllgaard leve —
Bormester og Raad! . . .
Saa skriver vi Kaperbreve
for vor egen Baad.