Men Rekonvalescenter
har yderst fine Nerver, skarpe Sanser,
de ser paa Verden, som forbi dem danser;
fra den de henter
en Livsfond, som de sætter ud paa Renter.
De kan ej danse med,
dertil er Foden kommen ud af Trit,
men i det Sted
de har et Overblik, et stort, et frit.
Og medens Hvirvlen drejer rundt og rundt,
Par efter Par, og mens man inklinerer,
og smiler, bukker, vifter sig og sukker,
de sidder bag Orkestret.og noterer
med rolig Mine hele Valsen ned.
Al Verden danser træt sig, ør og hed; —
de sidder over — over Dans, Musik
og Gøgl og korte Timers tomme Lyst.
Kun i et ubevogtet Øjeblik
de farer sig med Haanden under Bryst
og trækker Vejret tungt. Et lidet Stik;
det er det gamle Saar. Men det gaar over
og siden desto sødere man sover.