Der har været En ved min Dør inat.
Jeg havde dog Krogen i Øskenen sat,
Havde lukket forsvarligt og stænget mig inde,
Man véd ej hvad Knøsene kan faa isinde.
Krogen er af og Øskenen brudt,
Mine Sko ved Døren tilside skudt.
Der har været En ved mit Bord inat.
I Orden havde jeg Alt forladt;
Viften og Shalet er kastet tilside,
Der er Klat paa Papiret, det blændende hvide.
Man har taget sig Frihed med Blæk og med Pen,
Og skrevet: »Jeg kommer imorgen igen«.
Der har været En i min Drøm inat.
Jeg syntes, jeg havde ham Stævne sat,
Syntes, han bøjed sig over min Pude
Og hvisked: Det blæser saa koldt derude!
Han frøs, den Stakkel, han bad saa ømt.
Madonna! hvor har jeg dog selsomt drømt!