Ankret ligger i Sandet fast,
Strækker mod Solen sin rustrøde Flig;
Splintret ligger Storstang og Mast —
Skuden har været i Krig.
Skuden har været med Søen i Krig.
Søen var stærk, og Skuden var svag;
Skuden den blev paa Bunden,
Masten drev op og blev funden,
Ankret kom ogsaa for Dag.
Skuden gik tabt, men Kaptajnen han blev.
Kaptajnen — det er en afgjort Sag —
Er det Vigtigste.
Han sidder derude paa Bænken
Og venter. Det er det rigtigste.
Han venter, og smiler til Søen hen.
Han faar sig jo nok en Skude igen.