Holger Drachmann (1846–1908)

Til Trods for bedste Karakter

Og akademisk Borgerbrev

Der var saa mange, mange fler

End jeg, som andres Vers afskrev.

Der var et Digt, som dybest skød

Af Hjertets fine Spirers Gem,

Som for mit indre Øre lød —

Det skulde jeg ha’e taget frem;

Men gemt det laa, og glemt det blev,

Og hendes blanke Øjne lo

Til, hvad jeg taled, hvad jeg skrev, —

Og saa var Kærester vi to.