Holger Drachmann (1846–1908)

Fra Universitetet kom

Tilbage jeg en Sommerkvæld.

Hvor var vor lille Landsby tom,

Hvor var der i mit Bryst et Væld

Af Storhedsdrømme, Stolthed, Mod,

Af Ungdomslængsel, Haab og Lyst!

Hun mødte mig, og Fod for Fod

Sank Strømmen i mit unge Bryst.

Hun saa’ paa mig, som tog hun Maal

Af alt fra Hals til Vristen ned,

Og som et smidigt Klingestaal

Hun læned sig mod Vængets Led.

Saa brød en Strøm af Spørgsmaal løs.

Jeg stod som en, der Syner ser;

Hun var et Syn, jeg var en Knøs,

Som havde bedste Karakter.