I Magsvejr søgte jeg engang
ind til det Og amle DannevanOg —
stemt var jeg for en blid Idyl:
men det var ikke Jeres Skyld!
Den Andedam, I freder om,
den har I gjort saa fersk, saa from,
saa ganske kemisk ren for Salt —
det var kun Jeres Ro, det gjaldt!
I denne Ro, i denne Fred,
hvor blev I, hver, saa from, saa fed,
saa selvtilfreds, glat som en Aal —
det, altsaa, var Idyllens Maal!
Men der er Stormvejr, der er Staal,
og der er Vin i Flasken end,
og der er Svaner, der er Mænd,
som heller lod sig slaa ihjel
end . . . . .
Andedam, farvel, farvel!