Jeg bærer den Hat, som jeg vil,
jeg synger de Viser, som jeg vil
og som jeg kan;
jeg tager dem ej fra nogen Anden.
Er jeg derfor en fuglefri Mand?
skal jeg derfor korrexes af »Standen«? —
Lad Sangerlauget være som det vil,
jeg er den, som jeg er, og ingen anden.
Mine Gaver mig selv ej jeg gav,
har faaet dem tillaans, at forrente;
jeg maa spytte i Bøssen brav,
hver Gang jeg et Laan mig vil hente:
Naturen, vor hjælpsomme Moder,
har en Skyldherres ørnehaarde Blikke;
jeg véd, der er ringere Boder,
hvor der laanes; — dem søger jeg ikke.
Men har jeg betalt, hvad jeg skal,
saa sætter jeg Hatten, som jeg vil
og som den kan,
uden at klemme mig om Panden;
og synger over Sø og Land,
saa det skingrer i Øret paa Standen.
Lad Sangerlauget være hvad det skal,
jeg er den, som jeg vil, og ingen anden.