Vinterdagenes Texter
[Ritorneller.]
[Ritorneller.]
Du, som de bløde Hynder har tilhuse
i hver en Nische — se paa Gadens Hjørne
staar Arbejdsmanden i sin tynde Bluse!
Du trodser Sneens Fog og Blæstens Tuden;
thi du har Somrens Plantevæxt i Stuen —
husk: Manges Flora er kun — Is paa Ruden!
Mens dine Lamper farvesløret lyse,
og Ovnen rækker ud sin Flammetunge, —
du række Haand til Staklerne, som fryse!
I øde Skove Fuglens Sang forstummer;
den mætted jo din Sjæl den lange Sommer —
mæt nu det sultne Næb med nogle Krummer!
Men mere hjælpeløs end selve Spurven,
der dog i egen Frihed bjerger Føden,
er det forfrosne Barn med Tiggerkurven.
Glem ikke Legemet for Snak om Aanden:
Du er paa Vej til alle Engles Sale,
hvis her du tog et Fattigbarn ved Haanden.
Du skal ej storme Himmelportens Fløje;
nej bliv paa Jorden — her er nok at pleje:
Lad Glæden spille i hvert Barneøje!
I pæne Taler ønskes Andre Lykken;
selv Tyendet er »med«, naar kjønt der skaales —
ja med — i et brøstfældigt Kammer og — et Køkken!