Den Sommerdag med Roser paa sit Bord —
Ved Indvielsen af en dramatisk-musikalsk Forening, 14. Marts 1893.
Ved Indvielsen af en dramatisk-musikalsk Forening, 14. Marts 1893.
[Terziner.]
[Terziner.]
Den Sommerdag med Roser paa sit Bord,
med Fuglesang fra alle Skovens Grene,
med Sol og Skibe, spredt paa Vejle Fjord, —
Den Sommerdag vi agter ej at tjene
ved her at ofre den vor Kunst og Flid:
Den har sin Rigdom paa sin egen Scene!
Men kommer Vinter-Solehvervets Tid,
der hærjer Land og By — og Strand og Gade —
og plyndrer Skoven i den vilde Strid, —
Da vil vi trodse selv en Is-Blokade
og vise, at et Sommerliv er vort,
mens Stormen hvirvler med de visne Blade.
Ej blot til Lyst — ej blot til Tidekort —
vil Sindets lyse Sommerfugl vi jage, —
men aldrig jage Dagens Alvor bort!
— Iaften De vor Velkomsthilsen tage!
Saa tag vor Vilje, naar os brister Evne, —
og giv/i> os Deres milde Dom tilbage!
Naar stilnet er de Krav, hver Dag kan nævne
naar Arbejdshjulet træt er lagt i Ro,
da tør vi byde Dem til dette Stævne!
Se, Skjemt og Alvor mødes her — de To!
Vi skiller ej, hvad der bør sammen høre:
fra Ung til Gammel vil vi bygge Bro.
Men skal en Fremtid af vor Virken gro,
da skjænk os venligt Sind og villigt Øre:
Paa Deres Støtte maa det fuldt bero,
Om Vej og Tanke skal til Maalet føre!