Ja — havde han kun skrevet denne Sang:
den vilde frelst ham fra en Plads blandt Døde
og givet blandt de Levende ham Rang.
Naar nu et Spild af Ord — af Kling og Klang —
slaar virkelighedsløse os imøde,
da søg til En, hvis Digt fik Rod og Grøde
i Hjemmets Jord, hvor Dybets Aarer sprang!
Da, søg til Ham, hin »vidtforrejste Mand«,
hvis Ord og hvis Person var Et og Samme:
helt Vederhæftig — skjønt en halv Vulkan!
Lær ham at kjende: sjælesund og sand, —
og lige dansk: i Læ af Bøgens Stamme —
paa Fjeldet — paa det store Ocean!