Der findes en gammel Vise
[Skrevet til Digteren Ernst v. d. Recke, medens han arbejdede paa sin store Metrik.]
[Skrevet til Digteren Ernst v. d. Recke, medens han arbejdede paa sin store Metrik.]
Der findes en gammel Vise,
jeg kjender saa godt, som Du:
»Det haver saa nyligen regnet,
De Toner i Søndags-Stilhed
kom atter mit Øre nær,
da Vejrets Ustadighed holder
mig hjemme bag Voldens Træer.
Men just de drivende Byger
mig maner og kalder til Pligt:
Som Svar paa Brevet, Du sendte,
jeg skriver dette Digt.
Du vandrer ad lyse Veje;
jeg boer paa et ensomt Felt.
Du rejser af Sten en Bygning;
jeg prøver at rejse et Telt.
Og derfor vilde min Hilsen
ej have gjæstet din Bo,
hvis ej der var Et, jeg øjned,
hvori vi mødes, vi To.
Ej deri at digte og drømme
og øve med Rimene Kast;
men deri: at gjøre et Arbejd
i Døgnets urolige Hast.
Dog synes jeg fast, din Travlhed
har bragt Dig rent i Glem,
at Danmarks yndigste Steder
findes omkring dit Hjem —
At alle de dejlige Skove,
med Slotte og Søer i Favn,
har mer end Taarer af Regnen:
de længes i Sorg og Savn.
Thi hvem skal se deres Skjønhed
og høre det vaarlige Sus,
naar Digteren lukker sig inde
som Stuelærd i sit Hus?
Og hvem kan fatte de Toner,
Naturens evige Sang,
saa fuldt som han, hvis Rhytmer
har samme vuggende Klang.
Men naar de hviskende Røster
Dig kalder til Skovens Favn, —
naar Esroms lullende Bølge
Da fly fra din Arbejdsstue,
vær Digter fra Isse til Hæl:
Og sluk ej den Ungdomslue,
der flammer dybt i din Sjæl!