Christine Daugaard (1831–1917)

For hvad dybest i os boer

Og i Hjertet banker,

Ejer Sproget ikke Ord,

Sjælen neppe Tanker.

Det kan kun til Lysets Lyst

Sværme ud i Sange,

I det sangforladte Bryst

Sidder det som Fange.

I det sangforladte Bryst

Savnes den Befrier,

Som kan lukke Qval og Lyst

Ud i Melodier.