Jeg fandt i Fortunens Kikkert
Byen til Søndags-Bekigning
med Skorstene, Skibs-Rhed og Rigning.
Her strækker sig Marker og Skove
og hist en mangfoldig By
med Tage af Skifer og Bly.
Det er det Land, hvor Kong Erik
tog Skat af Bondeplov,
og Kristian Femtal gav Lov —
hvor Hungerkongen Ole
holdt Hus, og Kong Frederik
den Fjerde byggede Skole.
Lad Nutids og Nysølvs-Konger
i nyslaaet Majestæt
kun raade paa Fest-Medaljoner!
Nej Kristian, den fjerde i Rækken,
var Konge i sine Sko
(Fredslutning i Brømsebro.)
En Herre og en Bersærk,
der slog ved Femern og misted
sit Syn og sit Sejerværk.
Trods mange Uheld en Fyrste
med Krone og Slot og Spir
og ej blot et Jubel-Papir.
Og Stilen i hans Residens
var ikke Smaamønt, som praler,
nej gammeldags Sølv i Rigsdaler.
Men denne nymodens By,
som blomstrer og løber mod Sky
saa Bønnestage-kry ...?
Man regner i Gadernes Luft,
hvor Snusfornuften har Kælder,
dog stadig med smaa Tabeller.
Jeg kendte en ung Arkitekt,
der hadede Nybyens Sten,
hvor aldrig en Linje var ren.
Han hængte sig selv til sidst:
træt af at lade sig sige
fandt han en Linje, som var lige.