„Vi er ikke flittige og vi er ikke dydige,”
sagde Polerersken til sin Søster.
Manden, som hørte paa slige Røster —
„I er vist vittige”, svarede Manden.
Og de to Søstre saa paa hinanden.
„Vi er ikke vittige”, svarte en Søster.
„Men vi er spydige”, raabte den anden.
Mennesket greb sig forfærdet til Panden.
„I er ikke vittige, men I er spydige!
Kunde I bare Jert Mundelær lukke!
I tager Vejret fra mig, I smukke!”
„Vi er ikke smukke”, bemærkede den ene,
og den anden, den allermest spydige,
afbrød: „Men vi er utvetydige.
Vi er ikke smukke, men vi er utvetydige.”