Mødet
En sidste Vals, som tungsindig klinger,
naar Salen er tom, og en uvant Danser
sin udvalgte Meddanserinde svinger.
Et enkelt Par ... og en Vals, som ej standser —
Indsigelse
For korte Dage
for megen Plage.
Ved Livets Fest
er jeg kun Gæst.
2det Møde
Hendes blege Haar, der knyttes
yndefuldt bag Ørets Rund
om den kyske, fulde Nakke...
hendes fremadrakte Mund...
Brystets aabne, nøgne, kolde
Bølgeslag paa Liv og Død...
Mens en sagte Ild fra Kinden
tænder Øreduppen rød.
3die Møde
En Jomfru forsøger at friste
mit prøvede Sørøvermod:
hun stopper sit Øre med Liste,
men viser des mere sin Fod.
Og over mit Søkort hun hænger
og følger min Kurs uden Ord.
Snart er der ej Grænser længer
for Ilden, som raser om Bord.
Hun tror, ved flittig at blotte
sin Ungdom hun giver mig Svar ...
Nu viser jeg slet ingen Slotte
jeg sejler dig hjem til din Fa’er.
Jeg frygter, jeg skal dig forføre.
Jeg elsker dig højt, maa du tro,
fra det fine, rødmende Øre
til den sorte Roset paa din Sko.
Intermezzo
Et Skib for Anker!
Bølgerne klukker.
Nattetanker
mit Hjærte vugger.
En Vind, som blæser.
Og Strømmen — Strømmen
iskold risler
som Evighedsdrømmen.
Snart er det stundesløse
og korte
forbi og borte.
Forbi og borte.
4de Møde
Hvis i Engens Græs jeg løser dine Strømper, kysser, stormer,
skænd ej paa mig, skrig dog ikke! — Hvad der ligger mig paa Sinde
er ej det, at du er Kvinde og har jomfru-unge Former,
men at Formerne er dine, og du, heldigvis, er Kvinde.