I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og holder bestandig Blaa
og har Spenderbuxer paa.
Og Fandens Tærner
gaar Fanden til Haande
og slipper ingen Svend,
men beder: »Kys mig igen —.«
Ovnen er hed nok,
og Bænken er bred nok
— i Helved er intet smalt.
Tærnerne sørger for alt.
I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og synger ved sit Glas.
Han bød ogsaa mig en Plads.
Han ejer en Presse,
hvor talløse Axer løb rundt:
den trykker et Dagblad,
som udgaar hvert tredje Sekund.
De verdenserobrende Valser
evindelig Bladene spyr,
der sendes til hundrede Byr
af tusinde Piger, som falser.
Han viste mig Bladet
og priste Principet som sundt
og loved mig Guld for at skrive
Forskellig Slags Ondt.
Men da jeg rejste
mig brat og betalte,
da lød der et Helvedes Hyl;
fordi jeg sagde,
at jeg var indbragt
for tidlig paa dette Asyl.