Hvert Aar, som af Dit Liv hensvinder,
Sophie! ømmere mig minder
Om Vaarens delte Vel og Vee;
Allene ved Din hulde Side
Jeg kan af sande Glæder vide,
Og endnu skjøn dens Ende see.
Gid Sundhed stedse Dig ledsage,
Gid aldrig Dine sidste Dage
Af Vanhelds Skyer mørknes maa!
I husligt Held, som nu, de svinde!
Og med min tro Ledsagerinde
Jeg Haand i Haand til Hvile gaae!
