O Gud! hvad est du meer end skiøn[1]Mel. Af høyheden oprunden er.O Gud! hvad est du meer end skiøn,O du Gud Fader, og Guds Søn,Og Hellig Aand tillige,Hvor deylig er din thrones pragt,Hvor vældig er dit scepters magt,Hvor evig er dit rige,Hvor gotDit slot,Hvor retferdig,Hellig, værdig,Fuld af naadeFindes din regierings maade.2.At du est herlig, høy og stor,Den vide himmel, brede jord,Og dybe hav betegne,Det alt er kun en draabe vand,Ja neppe som et sole-grandUdi din haand at regne,Og duDog nuHer i tidenMig, en lidenAske-bolig,Søger, elsker, favner trolig.3.Men er det ey en skiendig ting,Den største part saa blind omkringI denne verden vanker.Man seer din skabning daglig paa,Dog seer man, som man ikke saae,Og gaaer i andre tanker.Ild, vand,Luft, sand,Soel og stierne,Hver en kierne,Hver en draabeHErrens herlighed udraabe.4.I ordet kand jeg see dig indUdi dit hierte-milde sindOg store naades rige,Jeg seer en bundløs kierlighed,Jo meer jeg seer, jo mindre veedJeg, hvad jeg meer skal sige.Ach! minGud, dinOvermaadeStore naadeEr saa megen,At du derved est min egen.5.Du est min egen, søde Gud,Hvor vilde jeg det raabe ud,Om jeg kun havde evne,Dog er det sukker i min mund,Og hiertens fryd i sielens grund,Naar jeg dig kun kand nævne,Hvad vilDer tilOs da flyde,Lyst at nyde,Naar vi skuldeEengang see dig ret tilfulde.6.Jeg seer dig, og jeg seer dig ret,Jeg smager dig, og bliver mæt,I troen jeg dig eyer,Dog alt det, som jeg om dig veed,Imod den kundskabs herlighed,Saa godt som intet veyer,Som histJeg vistSkal fornemme,Naar jeg hiemmeOg tilstædeHos min Gud kand staae med glæde.7.Da skal jeg ret for alvor seeDin guddoms ære i de treLivsaligste personer.Hvor vil jeg da, hvor vil jeg see,Naar dine øyne ad mig lee,Og naar din haand mig kroner.O hvorDu jordAd mig stinker,Naar jeg blinkerMed mit øyeOp mod HErrens himles høye.8.Op! op! min siel fra denne jordTil Gud, som hist i lyset boor,Hvor alle engler vrimle,Hvor alle helgens synge-frydSlaar an som sterke tordens lydI alle himles himle,Hvor hverI særKaster kronenHen for thronen,Og tilhaabeHellig mod hver andre raabe.9.O! hvem der dog var engle-klæd,Og kunde giøre selskab medDe blide seraphiner,Som frydens gyldne harpe slaae,Og op i alle toner gaaeMed himmel synge-miner.Nu platGod natHermed sigesVerdens rigesMyre-tue,Jeg vil op, min Gud at skue.