Kom regn af det høye! lad jorden oplives
Nr. 63.
Nr. 63.
Kom regn af det høye! lad jorden oplives
Som lillie-dal,
At, hvad os vor JEsus har lovet, maa gives
I tusinde tal,
Hand vilde det arme fortørrede mod
Forfriske og ledske
Med himmelske vædske
Af paradiis-flod,
Af paradiis-flod.
2.
Kom himlenes kilde! lad strømmene flyde
Paa dette dit land,
At blomster og frugter din have maae pryde
Og sette i stand,
See dog hvor mit hierte forpiint og forladt
Sig ønsker saa saare
Med sukke og taare,
At favne sin skat :,:
3.
Kom sielenes aande! føer dennem til live
O himmelske vind!
De bange og syndige hierter at give
Et himmelske sind,
Hvert hierte, som ligger i synden paa straae
I lysternes søle,
Din varme lad føle,
At de kand opstaae :,:
4.
Kom trøster i trængsel! kom sandsernes styrke!
Mit hiertes behag!
Kom viin os at ledske, i angestens tørke,
Med himmelske smag,
Saa kand jeg til bønnen frimodig fremgaae,
Og stedse mig skynde
I kierligheds brynde,
Al naade at faae :,:
5.
Kom balsom for alle bekymrede hierter,
At vise din kraft,
At lindre de blodige sielenes smerter
Med lægedoms saft,
Saa skal jeg ey findes i trefningen fey,
Men gaae som en kæmpe
Til synden at dæmpe
Paa helligheds vey :,:
6.
Kom viisdom! jeg haver din himmelske lære
For alle udvaldt,
Hvad ellers fornuften forborgen vil være,
Det finder jeg alt,
Hvad ellers ey findes ved mennisklig sands
Og læsningens møye,
Det skuer jeg nøye
I klareste glands :,:
7.
Kom fakkel, som sikker veyviser de blinde
Med himmelske skin,
Oplys mig, og føer de formørkede sinde
Paa himlenes trin;
Lad mig udi lyset kun stedse gaae frem,
Og dagligen ile
Som flyvende pile
Til himmelen hiem :,:
8.
Kom hellige olie, sielenes kræfter
At salve i mig,
At hvad jeg skal tænke og giøre herefter,
Maa virkes ved dig,
At aandens livsalige frugter maae staae
I deyligste grøde,
Og dagligen døde
Den onde attraae :,:
9.
Kom sande veyvisere, hiertet at bøye,
Ret som det sig bør,
Lad hvad du befaler, mig ene fornøye,
At jeg det og giør,
Og blive saaledes bestandig derved,
I sorrig og glæde,
Indtil jeg kand træde
Fra verden i fred :,:
10.
Kom due, at kierligheds varme kand findes
I inderste aand,
Lad alt, hvad dig kiender, nu mere forbindes
I kierligheds baand,
Fra dig ey at vrie os ud eller ind,
Men redelig vandre,
Og aldrig forandre
Det himmelske sind :,:
11.
Kom siele-fred, lad vor samvittighed smage
Din liflige roe,
Din sødhed, til sindet fra verden at drage,
I hierterne boe,
Og tal til mit hiertes den inderste grund:
Fred vil jeg dig give
Jeg hos dig vil blive
Til yderste stund :,:
12.
O kierligheds lue, lad hierterne finde
Din helligheds brand,
Mit hierte lad sig med dit hierte forbinde
I lydigheds stand.
Ret i mig din kierligheds bannere op,
Mig vil jeg forskrive,
Din gandske at blive
Med siel og med krop :,:
13.
Kom himmelske kilde i sielen at flyde
Med glæde og trøst,
Ved dig ret en forsmag af himlen at nyde
Er ene vor lyst,
Mod denne din glæde er verden kun straae,
O! paradiis-drue,
O! himmelske lue,
Hvo dig kun kand faae :,:
14.
Vor børnerets vidne! hielp, abba at sige
Med hierte og mund,
Og tryk mig den vished at arve dit rige
I inderste grund;
Ja viis mig, saa tit du o saligheds pant
Om himlen erindrer,
Hvor kronen den tindrer,
Som JEsus os vandt,
Som JEsus os vandt.