I vil vide min Elskedes Navn?
Det er Bjergenes Blomst, omplantet til Rom;
ud sprang den, dengang jeg kom.
O Bjergblomst, hvil ved mit Bryst!
Dine Kys, dine Kys er søde.
Over din Læbe den røde
glider ren Cithermusik i din Røst.
I vil vide min Elskedes Navn?
Det er Enfold og Latter, Sundhed og Sjæl.
Fint blege Damer, Farvel!
Jeg er ked af de smægtende Suk
og de meget sigende Blikke,
hun savned og smægtede ikke,
nej jeg kom, jeg var ung, hun var smuk.
De vil vide dit Navn spørge ud
om vort Bryllup. For Vidner var ikke der Brug;
vort Bryllup er holdt, men i Smug.
Stille Bryllup det var, o min Brud!
Du tav; Præsten hviskede næsten;
men du skriftede smukt inden Festen
og fik Absolutionen forud.