Jeg griber glad din lille Haand,
mit Barn, mit Barn, min Kærlighed.
Ubristelige Søskenbaand,
der aander af Guds Aand . . .
Dit Øje springer som en Mønt,
min kaade, kære Pigelil.
Dit Øje siger, Gud er til —,
det spejler jo Guds Spil . . .
Haha, du ler, min stærke Smaa,
mit Barn, mit Barn, min Kærlighed.
Du ler, som om dit Øje saa
og vidste, hvad Gud véd . . .
Jeg griber dig, jeg griber dig.
Jeg løber i dit lyse Spor.
Min Kærlighed, hvor dybt du bor —.
Du er Guds eget Ord.