Tornerose
Ode til det sovende Teater
Ode til det sovende Teater
O Tornerose, ej bag Rankers Duft og Blomsters Mur
du sover nu, søvnlænket, og af Tornenes Tortur
ej favnes du, nej ej af Rosens purpurrøde Fængsel.
Men i et Slot af Sten, dér blomstrer nu din Længsel. —
Nær Gadens strenge Travlhed, nær Solens Septer-lld,
der kongeligt beruser os, nær Somrens Ygdrasil —,
dog fjernt i kolde Kældres tro vogtende Granitter
du slumrer, du Forladte, blandt frysende Suffitter . . .
Jerntæppet, som beklæder, nedsænkt som Gravens Port,
i Fængslet, hvor du sover, gør Søvnen dobbelt sort . . .
O, ingen Scenens Alfer, ej gode Aander dvæler
hos dig, forladte Muse, som Mørke kun besjæler . . .
Den skønne Bejlerskare, der stormede dit Slot,
den Fest, der klang af Hornene, af Fløjte og Fagot,
har, lokket af en Sommer, der brænder andre Steder,
forladt dig, Tornerose, som dybt i Søvnen græder . . .
Kun Edderkoppens Pilgrim, iklædt sit Kuttespind,
forsøger at forgifte med Slim dit Dronningsind . . .
Gudinde, sér du Støvet, din Skæbnes sande Væbner?
Din Vogter, der har vogtet, før din, et Sekels Skæbner. —
Naar koldt Granitten isner, naar Fængslets Vægge fugter,
mens Bejlerne og Folket sødt æder Somrens Frugter,
da vækkes af din Smerte, dit Hjertes Søvnnarkose,
en Blomst, der som et Glavind skal vække Tornerose . . .
Dens Duft, skønt skønhedsmættet, skal dræbe Edderkoppen
engang, naar Somren slumrer, og Ygdrasil i Toppen
udbrænder som en Fakkel, der tændt til Musens Ære
skal Ild til Templets Alter, skal Lys til Kældren bære . . .
Den Blomst, der duftforvandler, ej kvæler Støvets Dunst,
men evner at fortrylle, fordi dens Navn er Kunst . . .
O, hvorfor af dit Hjerte, forladte Tornerose,
kan kun den Blomst udspringe, der evigt er en Rose? . . .
Hvis Blade, skarpt som Sværdet, skal snitte Støv og Spind,
og vække alle Blomsterne i Folkets Bejlersind . . .
Hvis Duft er som en Tale, der hviskende paakalder
de gyldne Horn, der slumrer, men glade atter gjalder . . .
O, Tornerose, stig da, til Fløjte og Fagot,
af Søvnens Land, Gudinde, erobr selv dit Slot . . .
Folkene vil bejle med Blomster og med Grene,
og Stjernerne skal springe som Lys af Fængslets Stene . . .