Ludvig Bødtcher (1793–1874)

Du kan Ham ikke glemme —

Han var din Søn — din Ven!

Og tidt hans kjære Stemme

I Ensomheden hjemme

Du troer at høre end; —

Ak! saae vort Blik, det svage,

I Fremtids dunkle Spor —

Maaske var vild din Klage,

Maaske du ej tilbage

Ham ønsked meer paa Jord, — —

Nu frigjort hisset lever

Hans unge skyldfri Sjæl,

Mod Salighed han svæver,

Og selv i Himlen hæver

Hans Bøn sig for dit Vel!