Til Thorvaldsen(Den 8de Marts 1828)Svæv, Evan! ned og nærm Dig til vort SædeOg kryst din bedste Drue, blide Gud!Pokalen skal med Ærefrygt og Glæde,Med flammende Begejstring tømmes ud!Det gjælder ham, som bort fra Danmarks StrandeGik som en Jason ud med Kraft og ModOg lagde sejrende i fjerne LandeDen tabte gyldne Kunst for Danmarks Fod!Det gjælder ham, som svundne GudeslægterGuddommeligt har tryllet frem i Leer,Som slog sin Lyra med sin Mejsel-PlekterI høje Heltesange med Homer!Det gjælder ham, hvem Davids OrgeltonerSank dybt med Vælde i det rørte Bryst!Som skrev i Billedet af en ForsonerEn anden Højsang fuld af Aand og Trøst!Hans skjønne Dag vi herligt saae sig svingeMed Blomsterfylde over Syd og Nord;Gid Natten seent ham hæve paa sin VingeBort fra en sørgende, veemodig Jord!!Svæv, Evan! ned og nærm Dig til vort SædeOg kryst din bedste Drue, blide Gud!Pokalen skal med Ærefrygt og Glæde,Med flammende Begeistring tømmes ud!