Blandt snörte Damer, friserede Mænd
Paa Brüsseler-Tæpper jeg træder;
Klart Speilene kaste tilbage igjen
Den Glands, som Voxlys udbreder;
Her findes Kortspil med Spader og Klör
Saml meget bekvemme Stole,
Chinesisk Syltetöi, fransk Liqueur
Og Kobberstykker frivole.
I Stuen ved Siden er falsk Musik,
Her converseres geskjæftigt
Om Torvepriser og Kunstcritik,
Hist politiseres der hæftigt.
Jeg lister mig ind bag det lange Gardin,
I Vindvets Fordybning mig stiller;
Her er jeg dog fri for at lade fiin,
I Flauhed jeg ikke mig hilder.
Du dunkle Kuppel med Stjerners Hær,
Som skinner ned fra det Höie
Til Jordens Börn med et himmelsk Skjær
Som Smiil fra det kjærligste Öie,
Du spreder din höitidsfulde Ro
Over Slottets kneisende Tinde,
Men ogsaa over den stille Bo,
Som gjemmer den yndigste Kvinde.
Tilbedte Pige, min fagre Brud,
Det Bedste, jeg fandt i Livet,
Det sanddrue Billed, som Himlens Gud
Mig har af sin Skjönhed givet.
Hvor lider du vel, min Hjertenskjær,
Hvad kan dig paa Sinde ligge,
Hvo har min Plads ved din Side nær,
Faaer Lyset fra dine Blikke?
Ved eensomt Arbeid den Dag saa lang
Jeg savner dig næsten mindre,
End naar en aandlös, selskabelig Tvang
Min Tankes Frihed maa hindre;
Hvad Skjönt jeg seer erindrer mig blot
Om dig, hvem altid jeg mindes,
Og möder mig det, som er ikke godt,
Jeg veed hvor det Gode findes.
Forvirret fast ved at höre dit Navn
Profane Læber fremföre,
Jeg lider dog næsten et værre Savn,
Naar ikke jeg faaer det at höre;
Skjöndt Hverdagsros betyder ei stort
Og Hverdagsdadel end mindre,
Har altid godt det mit Hjerte gjort,
Naar Verden svarte mit Indre.
Min Snak med Andre er vistnok tom,
Thi din er enhver min Tanke;
I Selskabet ene Kroppen om
Med sin sorte Kjole maa vanke.
— Dog atter til eder, storagtige Mænd
Og meget behagsyge Kvinder;
Til eder giver jeg mig ei hen,
Om og eders Bifald jeg vinder.
I Himlens Sönner, som kaste Lys
Saa vidt over Hav og Lande,
O trykker et ömt, et faderligt Kys
Paa min Elskedes rene Pande;
Hold over hende en skjærmende Haand,
Mod Synd og Sorg hende værner,
Og hvile paa mig lad hendes Aand.
Farvel! I funklende Stjerner.