Unge Pige! paa din Kind
Livels Morgenröde
Udgydt har det Rosenskin,
Uskyld kun kan föde;
Venlig Stjerneglands udgaaer
Fra dit Öies Tempel,
Præget paa din Pande staaer
Lyse Tankers Stempel.
Mismod ikke dvæle kan,
Hvor din Röst man hörer;
Salig er den unge Mand,
Som til Dands dig förer,
Ynden er dit Klædemon,
Glæden dine Vinger; —
Gavmild tit din lille Haand
Store Gaver bringer.
Rene Sjæl, saa klar og tyst
Som en Indsöes Bölge!
Kjærligheden i mit Bryst
Maa jeg dig fordölge;
Ei jeg vække vil en Törst,
Som jeg ei kan slukke, —
Freden svinder, lyde först
Elskovs Længselssukke.
Dog, naar mine Rhythmer kun
Bæres af din Stemme,
Kysse de din lille Mund,
Er hos dig de hjemme.
Derfor Kjære, læs min Sang,
Syng den endnu heller;
Ak! du aner ei engang
Hvem det er den gjælder!