Døden vrider sin visne Krop
i glade Hop:
„Han sover godt
din Ven — du vækker ham aldrig op.”
Ja, le Du blot!
Døden er stærk, men Elskov er stærkere!
Døden banker paa Kistefjæl
med Knokkelhæl:
„Hej! Ormefest!” —
Tag Du hans Legem, jeg tar hans Sjæl,
hvem ler saa bedst?
Døden er stærk, men Elskov er stærkere!
Døden ganger for Himlens Port:
„Nu er det gjort,
Smuld er hans Lin!”
Jeg bøjer mit Knæ i Rummet stort:
Den Sjæl er min!
Døden er stærk, men Elskov er stærkere!
Da ler Vorherre — Han kender sin Magt:
„Du har det sagt,
Sjæl er din!
thi virker jeg den en anden Dragt
for smuldret Lin —
Døden er stærk — men Elskov er stærkere!”