Er det Skyer
Som knejse i Syden hist?
Eller er det
Mit Fødelands Bjerge?
Seer jeg ej Schrekhorn
Hisset og Gotthard?
Snehvide Jomfrue
Og mørken Aarhorn?
Og Furka hisset
Og Gletschernes evige Iishav?
Ak! de skjule
Min grønne Dal,
Hvor Floden vælter sig
Ned under Granerne,
Hvor Klippen krummer sig
Ud over Bjergsøens
Blinkende Barm.
Der er det Morgen nu;
Hyrderne skynde sig
Med Hjorden op
Gjennem Fjeldenes Kløfter.
Festligen smykket
Med Alpernes Blomsterkrands
Ryster nu Koen
Sin klingende Klokke.
Hist lokke Hyrderne
Alpernes Horn,
De blæse — alle
Bjergene svare dem.
See! hvor de dandse
Paa gyngende Grønsvær —
Dalenes Piger
Lette som Gemser.
Kuhreihn! sødeste Lyd!
Ak ja! jeg hører dig!
Ak du fortæller mig
Bjergenes Glæder —
Søde Erindringer.
O Du min Ungdom!
O! Du mit Fødeland! —
Hvor er du Schrekhorn nu?
Og du finster Aarhorn?
Vinden adsplitter jer,
Solstraalen smelter jer.
Stærke Fjeldørn!
Bjergenes Konge!
Tag mig o! tag mig
Med paa din Vinge.
Lykkelig est Du da,
Luftens Indvaaner!
Snart er Du der
Mellem Schweitzes Bjerge
I Schweitzes Dale
O Schweitz! o Fødeland!