Sphinx! — Gaadesætter! — Død!
En Gaade selv, som Livet,
Og som opsluger Livet,
Naar grumme Parce bød.
I strenge Parcer Tre!
Hvad Een af Eder spinder,
Den Anden strax advinder —
Afskjær den Tredie.
Dermed er Alt forbi? —
Vor Lysalf, Skuld, ei sætter
En Afgrund for; men letter
Det Slør, vi blindes i.
Ja — letter! Men igjen
Til Mørke det nedfalder;
En Drøm blier Gimlealder —
Naar vaagner Du af den?
Om Gaaden løser Du,
Du Døden overvinder,
Uhyret brat forsvinder;
En Engel staaer der nu.
Til da — mørk er Din Vei:
Du Vand i Soldet øser;
Kun Een, som binder, løser,
Men før bag Døden ei.
