Naar Stormanden Ærens Gudinde kun hylder
Og svimlende stræber dens Tempel at naae;
Og Fraadseren Maven med Æde kun fylder,
Og ønsker en Mave til sin end at faae,
Jeg dem ei misunder den daarlige Lyst,
Men Lise jeg trykker saa glad til mit Bryst,
Og naar hun mig kysser, ei for Millioner
Jeg solgte de Kysse, ei Kongernes Kroner
Betale mig kunde, den Fryd, som jeg nød;
Thi Neetar det var, som af Læberne flød.