Lad Lærde sig plage,
Kun Nætter og Dage
Med Aaret at finde
Da Verden blev til.
Dem reise et Minde
Hvo Pokker der vil.
Min Flaske min Glæde
Skal være, og væde
Min tørstige Tunge
Naar den bliver tør.
Naar hæs er vor Lunge
Da drikke vi bør.
Min Flaske jeg priser;
Den Veien mig viser
Til Held og til Lykke
Her paa vores Jord.
Lad Sorger kun trykke
Den, som det ei troer.
O! at jeg et Minde
For dig kunde finde,
Jeg skulde ei vente,
Det sværger jeg paa,
Det til dig at hente;
Du det skulde faae.