Blandt fulde Pokaler mit Eden jeg finder.
Kun disse allene til Jorden mig binder.
Lad Rigmanden eie kun Sølv og kun Guld
Det ærgrer mig ei, naar min Flaske er fuld.
Blandt Alfaders Gaver var ingen saa god,
Som Druernes klare, berusende Blod.
Et Glas eller tvende flux Sorgen forjager;
Ved flere i Modgang vi end ei forsager.
I Rusen vi alle saa gladelig troe
At Glæde og Lykke blandt os monne boe.
Og eier jeg ikke en eneste Hvid,
Jeg troer dog alligevel at jeg er rig.
At man mig bedrager, det agter jeg ikke,
Naar blot jeg har fuldtop bestandig at drikke.
Er Lykken Dig utro, jeg raader Dig, Ven!
Sluk Sorgen i Malaga freidig kun hen.
I Rødviin Du drukne Din øvrige Sorg,
Og har Du ei Penge, tag Vinen paa Borg.