Af Salomo.
Gud, giv Kongen din Ret, Kongesønnen din Retfærd,
Gud, giv Kongen din Ret, Kongesønnen din Retfærd,
saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,
og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.