Til Sangmesteren. En Maskil af David,
da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.
Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. — Sela.
Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! — Sela.
De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:
"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsede paa sin Velstand!"
Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa.
Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.