En Sang. En Salme af Koras Sønner.
Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.
Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
de saa og tav paa Stedet, flyed i Angst,
af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
Som vi havde hørt det, saa vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den staa. — Sela.
I din Helligdom tænker vi, Gud, paa din Miskundhed;
som dit Navn saa lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.
Drag rundt om Zion, gaa rundt og tæl dets Taarne,
læg Mærke til dets Ringmur, gaa gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der
kommer: Saadan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.