Til Sangmesteren. En Salme af David.
HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,
du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,
jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.
Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.
Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.
Som en død er jeg gaaet dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.
Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,
mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,
lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.
Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.
Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.
Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!