En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.
HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
HERRE min Gud, jeg raabte til dig, og du helbredte mig.
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Naade; om Aftenen gæster os Graad, om Morgenen Frydesang.
Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"
HERRE, i Naade havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Aasyn, jeg blev forfærdet.
Jeg raabte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
"Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?
HERRE, hør og vær naadig, HERRE, kom mig til Hjælp!"
Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!