En Lovsang af David.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, min Konge, evigt og alt love dit Navn.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, min Konge, evigt og alt love dit Navn.
Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.
De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;
de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;
de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.
Naadig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed.
God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.
Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde
for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges straalende Herlighed.
Dit Rige staar i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).
HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
Alles Øjne bier paa dig, du giver dem Føden i rette Tid;
du aabner din Haand og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
Retfærdig er HERREN paa alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.
Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder paa ham i Sandhed.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Raab og frelser dem,
HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.