Da Josua var blevet gammel og til Aars, sagde HERREN til ham: "Du er blevet gammel og til Aars, og der er endnu saare meget tilbage af Landet at indtage.
Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landomraade og alle Gesjuriterne,
Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana’anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne
mod Syd, hele Kana’anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke,
og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba’al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.
Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, saaledes som jeg har paalagt dig.
Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer." Manasses halve Stamme
saavel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig faaet deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, paa Østsiden, saaledes som HERRENs Tjener Moses gav dem,
fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon,
alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke,
fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma’akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,
hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.
Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma’akatiterne bort, saa at Gesjur og Ma’akat bor i blandt Israel den Dag i bag.
Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, saaledes som han tilsagde ham.
Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt,
og de fik deres Omraade fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil
Hesjbon og alle de Byer, som ligger paa Højsletten, Dibon, Bamot-Ba’al, Bet-Ba’al-Meon,
Jaza, Kedemot, Mefa’at,
Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar paa Dalbjerget,
Bet Peor ved Pisgas Skrænter. Bet Jesjimot
og alle de andre Byer paa Højsletten og hele det Rige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;
ogsaa Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slaaet ihjel.
Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer.
Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt,
og de fik følgende Landomraade: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for Rabba,
og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke;
og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, paa Østsiden.
Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer.
Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt;
og deres Landomraade strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer,
Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt.
Det er alt, hvad Moses udskiftede paa Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, paa Østsiden.
Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er deres Arvelod, saaledes som han tilsagde dem.